Disney+ lander i 2020

Disney+ lander i 2020

Disney+ lander i 2020

Meget tyder på dansk lancering til foråret

Hører du til de mange, der bare elsker Disneys magiske univers, så kan du virkelig godt begynde at glæde dig til, at vi kommer ind i 2020. Her venter der nemlig danske Disney fan mange timers underholdning, når den nye streamingtjeneste Disney+ efter al sandsynlighed bliver lanceret herhjemme. Og nu tyder meget på, at det allerede bliver til marts, at Disney+ kan streames på danske fjernsyn. Disney har nemlig allerede nu sørget for danske stemmer og undertekster til en del af deres populære indhold, hvilket tyder på, at en lancering af streamingtjenesten ikke er så langt væk. Mens vi danskere dog stadig må gispe om, hvornår denne skattekiste med Disneys magiske indhold lanceres i Danmark, så er vores nabolande helt anderledes afklaret. Disney koncernen har nemlig allerede meldt ud, at Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien får adgang til Disney+ fra den 31. marts 2020. Men samtidig har Disney også åbnet op for, at flere lande kan komme med i den nævnte udvidelse. I dag er Disney+ kun at finde i USA, Canada og Holland.

Billigere end konkurrenterne

Når Disney+ for alvor bliver rullet ud til europæerne, sker det med indhold fra blandt andet Disney, Pixar, Star Wars og Marvel. Disney skal have rettighederne hjem til de enkelte produkter, hvilket bliver det der afgør, hvor de kan ses i de enkelte lande. Prisen for den nye streamingtjeneste ventes at lande på omkring de 59 kr. om måneden, hvilket er lidt billigere end hos konkurrenterne Netflix og HBO.

Trækker stadig seere

Netop en konkurrent som Netflix ventes at blive meget berørt af Disneys nye streamingtjeneste. For som nævnt kommer prisen på Disney+ til at ligge under det, det koster i dag at kunne se for eksempel Netflix og HBO. Og så er der bare et stort og lækkert indhold med kendte figurer som Anders And, Mickey Mouse og Aladin. Selvom disse figurer har mange år på bagen, så kan de stadig trække millioner af seere til tv-skærmen. Disney+ fik 10 millioner abonnenter på førstedagen, da streamingtjenesten blev lanceret midt i november i USA og Canada.