Hvilke dokumenter skal du have styr på, når du køber bolig?

Hvilke dokumenter skal du have styr på, når du køber bolig?

Der er mange ting at forholde sig til, når man skal købe en bolig. De fleste kender til salgsopstillingen og købsaftalen, men der er faktisk en lang række andre dokumenter, som det er en fordel at være sat ind i. Selvfølgelig kan du hyre en eBoligadvokat, til at gøre det for dig, men hvis du selv vil stå for din bolighandel, bør du sætte dig ind i det først. Det er nemlig ikke bare at finde drømmehuset og snakke med sælger, nej der er en lang række processer, før handlen er i hus. Det er også diverse dokumenter, som du skal tjekke, for at sikre, at du får dig en god handel.

Hvad er en salgsopstilling?

Salgsopstillingen kender du sandsynligvis godt. Det er en kort og god præsentation af den bolig, du ønsker at købe. Den har ofte billeder, beskrivelser, tekniske og økonomiske data osv. Det er med andre ord din første introduktion. 

De fleste salgsopstillinger ligner hinanden, da de fleste følger en skabelon fra Dansk Ejendomsmæglerforening.

Det kan hurtigt være fristende at springe direkte til en fremvisning, men det er vigtigt, at du orienterer dig godt i salgsopstillingen, da den indgår som en del af købsaftalen.

Købsaftalen – hvad er det?

Købsaftalen er det vigtigste dokument og sandsynligvis det mest kendte dokument. Det er en aftale imellem dig, og sælger. Som med en god del andre aftaler og dokumenter, er købsaftalen opfattet af aftaleloven, hvilket betyder, at den kun gælder, når begge parter har skrevet under på den. Derfor bør du rådføre dig med en boligadvokat, inden du skriver under, så du er sikker på, at der ikke er fejl i den. Et andet alternativ er, at du kan lave et advokatforbehold. Det giver dig mulighed for at diskutere handlen med en advokat i x dage efter handlen, så du kan trække dig, hvis der er eventuelle fejl.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *